Anonym
Finansekspert · Financer


Investering af 1 million kroner er ikke bare at kaste pengene efter den første og bedste mulighed. Det kræver en gennemtænkt strategi, der tager højde for din alder, dine mål og hvor meget risiko du kan leve med.
2026 har indtil videre været et stærkt år for investeringer. Teknologiaktier og amerikanske fonde har ført an, men fortiden garanterer ikke fremtiden.
Det er derfor din personlige strategi bliver afgørende.
Tip: Hvis du aldrig har investeret før, vil jeg anbefale du læser vores artikel om aktier for begyndere
Før du investerer er det vigtigt at have styr på din nødopsparing ellerøkonomisk buffer.
Denne buffer er din sikkerhedsnet. Den skal dække 2-6 måneders udgifter og være let tilgængelig på en højrentekonto.
Lidt hurtig matematik siger, at hvis du har 15.000 kr. i månedlige udgifter, skal din buffer være mellem 30.000-90.000 kr. afhængig af din risikoprofil.
Bufferen er vigtig fordi, at hvis du ikke har en buffer, kan du blive tvunget til at tage et lån eller sælge aktier hvis der opstår en nødssituation.
Bufferen beskytter dine investeringer og giver dig ro i sindet til at tænke langsigtet.
Ikke alle investorer er ens. Din risikoprofil og hvor længe du kan lade pengene stå afgør, hvordan du skal fordele din million.
Det handler om at kende sig selv, eller lære sig selv at kende hvis du stadigvæk er nybegynder.
Tidshorisonten er måske det vigtigste spørgsmål at besvare først.
Skal pengene bruges til boligkøb eller andet inden for få år? Så skal de måske bare stå på en højrentekonto indtil da. Aktiemarkedet kan svinge voldsomt på kort sigt.
Hvis du har en lidt længere tidhorisont på f.eks. 5-10 år, kan du begynde at indblande aktier og fonde lidt mere.
Og hvis du har en lang tidshorisont (mindst 10 år), kan du virkelig udnytte aktiemarkedets potentiale.
Lad os kigge lidt på nogle risikoprofiler. Husk at det er helt individuelt og der også findes niveauer imellem lav, mellem og høj.
Du sover bedst med sikre investeringer. Din portefølje kunne se sådan ud:
Du vil gerne have afkast, men ikke for enhver pris:
Du tør satse på højere afkast over tid:
Din alder spiller også ind. Som 25-årig kan du tage større risici end som 55-årig, fordi du har længere tid til at ride markedsudsving af.
Aktiesparekontoen er den mest skattefordelagtige måde at investere i aktier på i Danmark.
Her er tallene: På aktiesparekonto betaler du kun 17% skat af dit afkast. På en almindelig aktiekonto betaler du 27% af de første 58.900 kr. i gevinst og 42% af resten.
I 2025 kan du indsætte op til 166.200 kr. på aktiesparekonto. Det betyder, at din strategi bør være:
Skatteeksempel: Lad os sige du har 50.000 kr. i aktiegevinst:
Bonustip: Brug aktiesparekontoen til udbytteaktier og almindeligt depot til vækstaktier, hvor du kan udskyde skatten ved ikke at sælge.
Vi har sammenlignet hele markedet, og du kan spare tusindvis af kroner ved at vælge den rigtige aktieplatform
Bedste aktieplatformeAktier har historisk givet det højeste afkast over tid. I 2024 så vi danske teknologifonde give op til 42,28% afkast - det er ekstremt, men viser potentialet.
Danske aktier giver dig eksponering mod hjemmemarkedet, men Danmark udgør kun en lille del af verdensøkonomien. Internationale aktier spreder risikoen og giver adgang til større markeder.
Medmindre du har tid og ekspertise til at analysere virksomheder, er fonde den smarteste løsning. Indeksfonde følger markedet og har lave omkostninger.
Invester evt. i en af disse fonde:
Passive indeksfonde slår ofte aktive fonde på lang sigt, fordi de har lavere omkostninger.
Selv en uskyldigt udseende årlig omkostning på 0,5% kan koste dig hundredtusinder over tid i renters rente.
Ejendom har skabt mere rigdom i Danmark end nogen anden investeringsform pga. skattefrihed ved salg af primærbolig.
I 2024 steg boligpriserne med 5,2% for huse og 7% for lejligheder. Det lyder måske ikke vildt, men kombineret med gearing (lån) og skattefrihed er det meget pænt.
Du køber en bolig til 5 millioner kr. med 1 million i udbetaling og 4 millioner i lån. Hvis boligen stiger 5%, er din gevinst ikke 5% af 1 million (50.000 kr.), men 5% af 5 millioner (250.000 kr.). Det er 25% afkast på din investering!
Udfordringen er selvfølgelig at komme ind på markedet da det, især i København, er blevet ekstremt dyrt. En million kroner rækker ikke langt som udbetaling i hovedstaden.
Alternative investeringer kan krydre din portefølje og give dig eksponering mod andre markeder end aktier og obligationer. Men de skal aldrig udgøre hovedparten af dine investeringer.
Genom platforme som Kameo eller Mintos kan du låne penge ud til virksomheder eller private investorer. Potentialet for 6-12% årligt afkast er tillokkende, men der er også en reel risiko for tab.
Spred altid dine investeringer i crowdlending på mange forskellige lån og platforme for at minimere risikoen.
Bitcoin og andre kryptovalutaer har givet ekstreme afkast til nogle investorer, men også ekstreme tab til andre. Markedet er volatilt og ureguleret.
Kryptovaluta bør maksimalt udgøre 5-10% af din samlede portefølje. Betragt det som gambling mere end investering, og invester aldrig mere end du har råd til at tabe.
Guld har traditionelt fungeret som sikring mod inflation og økonomisk uro. Det har dog ikke givet fantastiske afkast historisk set - gennemsnitligt omkring 2-3% årligt over lange perioder.
I de seneste år er guld dog steget langt mere, primært pga. der er blevet printet rigtig mange penge.
Du kan investere i guld gennem ETF'er som følger guldprisen, eller købe fysisk guld.
Der findes ikke én rigtig løsning. Det afhænger af din alder, risikoprofil og tidshorisont. For de fleste er en blanding af aktier (60-80%) og obligationer (20-40%) optimalt, med aktiesparekonto som første prioritet for skatteoptimering.
Ved et årligt forbrug på 300.000 kr. holder 1 million i 3,3 år uden afkast. Med 4% årligt afkast kan du trække 40.000 kr. årligt ud i al evighed. Ved 7% afkast kan du trække 70.000 kr. ud årligt og stadig bevare kapitalen.
Historisk har det været bedst at investere alt på én gang, fordi markedet stiger over tid. Men hvis du er nervøs, kan dollar-cost-averaging (gradvis investering over 6-12 måneder) give dig ro i sindet.
Aktiesparekonto beskattes med 17% af alt afkast årligt, mens almindeligt depot beskattes med 27%/42% kun når du realiserer gevinster. Aktiesparekonto har et loft på 166.200 kr. i 2025.
På aktiesparekonto: 17% af alt afkast. På almindeligt depot: 27% af de første 58.900 kr. i årlig gevinst, 42% af resten. Obligationer beskattes som kapitalindkomst med din marginalskat.
1 million rækker som udbetaling til en bolig på 5-6 millioner kr. med lån. Det kan være en god investering grundet gearing og skattefrihed, men kræver stabil indkomst til at servicere lånet.
Markedstiming er næsten umuligt. Hvis du investerer langsigtet (10+ år), er kortsigtede fald irrelevante. Hav obligationer som stabilisator og en økonomisk buffer, så du ikke behøver at sælge på det forkerte tidspunkt.
For 1 million kroner kan en rådgiver give værdi, især hvis du mangler tid eller viden. Men simple indeksstrategier kan du sagtens klare selv. Bankrådgivere sælger ofte dyre produkter - overvej en uafhængig rådgiver.
At investere 1 million kroner handler ikke om at finde den ene perfekte løsning. Det handler om at bygge en strategi, der passer til dit liv og dine mål.
Start med at fylde din aktiesparekonto op til 166.200 kr. og spred resten mellem globale indeksfonde og måske lidt ejendom, hvis du kan få det til at passe. Husk din økonomiske buffer først.
Din alder og risikovillighed afgør balancen mellem sikre og vækstorienterede investeringer. Som 30-årig kan du satse mere på aktier end som 55-årig.
Dit næste trin: Brug vores sammenligning af de bedste aktieplatforme. Så er du godt på vej til at få din million til at arbejde for dig i stedet for at lade den stå stille på kontoen.
Har du et spørgsmål om dette emne? Spørg fællesskabet.
E-mailen er bekræftet. Din kommentar vises efter gennemgang.
Linket er udløbet. Send din kommentar igen.
Anonym
Finansekspert · Financer
Sammenlign aktiemæglere
fra 0 kr. min. indskud
6 muligheder
Godkendte, regulerede mæglere
Sammenlign mæglereSammenlign aktiemæglere
fra 0 kr. min. indskud
6 muligheder
11 min læsningInvestering
17 min læsningInvestering
9 min læsningInvestering
9 min læsningInvestering
9 min læsningInvestering
Få ugentlige ekspertråd om investering, opsparing og indtjening, så du kan skabe et liv, hvor dine penge arbejder for dig.